Ledige stillinger
Kontakt os for mere information
Tømrerfirmaet
Jørgen Sørensen A/S
Tagtækkervej 27
8800 Viborg
Vi søger en tværfaglig projektkoordinator
til vores tilbudsafdeling
Er du bygningskonstruktør eller lignende, og har du lyst til et spændende job i en travl tilbudsafdeling, så er du måske vores nye projektkoordinator!
Som projektkoordinator skal du kalkulere egne mindre tilbud, indhente og gennemgå tilbud fra leverandører og underentreprenører – og endelig være med i hele kontraheringsfasen med bygherren. Derudover får du en central rolle som KS ansvarlig, hvor du bl.a. sørger for at udarbejde og klargøre KS dokumenter til brug under udførelsen.
Sammen med vores tilbudsleder bliver du ansvarlig for, at gøre vundne sager klar til at de kan overdrages til vores byggeledere bl.a. ved indkøb af materialer, udarbejdelse af kontrakter til underentreprenører og udarbejdelse af tidsplaner. Vores tilbudsafdeling spænder over alt fra tilbygninger og tagudskiftninger, til større licitationer i både fag-, hoved og totalentrepriser.
Arbejdsopgaverne indbefatter:
- Opmåling i Blubeam.
- Tilbudskalkulation i Visual Kalkulation.
- Indkøb af materialer.
- Kontakt til bygherrer og underentreprenører under tilbudsfasen.
- Kvalitetssikring herunder bærende konstruktioner iht. DS1140.
- Koordinering og ajourføring af vores byggesager på Ajour el. anden platform.
- Udarbejdelse af tidsplaner i MS Project.
Vi kan tilbyde dig:
- En plads på holdet i en dynamisk tilbudsafdeling med højt til loftet.
- En stor grad af fleksibilitet i jobbet, så både arbejde og privatliv kan hænge sammen.
- At blive en del af processen fra tilbudsforespørgsel til projektlederoverdragelse.
- Fast frokostordning, velfungerende personaleforening og sundhedsforsikring.
- Op til flere både sjove og hyggelige kollegaer
Vi søger dig:
- Som er bygningskonstruktør eller har erfaring fra lignende jobs.
- Som gerne tager ansvar, vil bruge sine tillærte kompetencer i praksis og som ønsker at udvikle sig yderligere.
- Som med fordel er uddannet tømrer eller murer, eller har anden praktisk erfaring fra byggepladserne.
- Som kan fordybe sig i bygherrens udbudsmateriale og kan forstå dette tværfagligt.
- Som trives i en hverdag med fart over feltet og skiftende arbejdsopgaver.
- Som arbejder struktureret og motiveres af at sætte flueben.
Ansøgningsfrist
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette til stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, skal du ikke tøve med at ringe til Brian på telefon 40 30 27 15.
Ansøgningsfrist senest d. 18.08.23 til bs@jsviborg.dk
Kreativ og kvalitetsbevidst snedker søges til snedkerværksted
Er du typen, der kan producere ud fra en løs tegning eller en sjov idé? Kan du se dig selv på både værkstedet og som montør hos vores kunder? Kan du godt lide at gå helt ned i detaljen med dit møbel eller inventar, så er du den, vi søger til at løse en bred vifte af snedkeropgaver.
Vi vægter, at du har en positiv tilgang til opgaverne og dine kollegaer, og vi lægger vægt på, at du bidrager aktivt til at få de daglige opgaver løst. Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsplads med et moderne værksted samt gode kollegaer og ordnede forhold, hvor vi lægger vægt på frihed under eget ansvar. Du bliver desuden medlem af en velfungerende personaleforening, som laver forskellige arrangementer for alle medarbejdere.
Vi tilbyder desuden:
- Fleksibilitet og højt til loftet
- Moderne maskiner
- Løn efter overenskomst
- Mulighed for efteruddannelse
Ansøgningsfrist
Ansøgning fremsendes pr. mail til: info@jsviborg.dk. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: 8663 9695.
Sætter du også en ære i godt håndværk?
Er du uddannet tømrer, har du lyst til at arbejde på små og store projekter i og omkring Viborg og har du humor? Så hop ombord hos os!
Vi søger dygtige tømrersvende, der har lyst til at blive en del af et større tømrerfirma, og som trives i et job, hvor kvalitet og faglighed er i højsædet. Vi vægter, at du har en positiv tilgang til opgaverne og dine kollegaer, og vi lægger vægt på, at du bidrager aktivt til at få de daglige opgaver løst. Det er et krav, at du har kørekort til personbil, og har du trailerkørekort samt kort til byggelift, er det bestemt en fordel.
Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsplads med gode kollegaer og ordnede forhold, hvor vi lægger vægt på frihed under eget ansvar. Du bliver desuden medlem af en velfungerende personaleforening, som laver forskellige arrangementer for alle medarbejdere.
Vi kan desuden tilbyde:
- Fuld udstyret firmabil med alt i moderne batteriværktøj
- God løn
- Mulighed for akkordarbejde
- Mulighed for efteruddannelse
Ansøgningsfrist
Ansøgning fremsendes pr. mail hurtigst muligt til: info@jsviborg.dk. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: 8663 9695.


